Referat fra bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Kildehusene, Nivå
05.09.2025
Til stede:
Per Høegh Nilsen
Johnni Nielsen
Vibeke Christiansen
Erik Laursen (Laur), afbud
Anne Sommer-Larsen (ref.)
Regnskab for 2.kvartal 2025 blev gennemgået, der er overskud på kontoen.
Vi skal have en ny bankaftale. Den ændres fra en månedlig afgift til en årlig afgift for foreningskontoen.
Gartneraftalen.
Der udføres for tiden klipning af hække i området.
Hækken langs Johs. Hages Allé er for høj (over 210 cm), og dermed ekstra dyr at klippe. Den klippes ned med 30 cm. Prisen for klipning er kr. 6525.
Der er indhentet tilbud på rensning af vejen under egetræerne. Pris kr.8750.
Der indhentes et andet tilbud fra firmaet ”Den Grønne Gren” som står for vores snerydning.
Affaldssortering. Norfors har meldt at vi skal have opstilles et skab til kemikalieaffald. Det forslås at det opstilles ved affaldsø nr. 2.
Vi har en stiltiende aftale med gartneren på Mergeltoften om at der kan kastes haveaffald på deres haveaffaldsbunke ved Johs. Hages Allé. Der er desværre nogen som har kastet plastik på bunken, hvilket er helt uacceptabelt. Hvis tilbuddet benyttes, må det absolut kun være haveaffald.
Der er problemer med postafleveringen til Kildehusene 2 og 16. Bestyrelsen vil vurdere nummerskiltningen nærmere.
Bestyrelsen opfordrer beboerne til at male og vedligeholde træværket og carportene ved husene. Det er beboernes eget ansvar at vedligeholde deres bolig, hegn og carporte.
Evt.
Der er behov for at få klippet nedhængende grene på vejene og på området. Foreningen har udstyr til arbejdet og efterlyser en person i bebyggelsen som har mulighed for at udføre arbejdet, efter nærmere aftale med formand Per H.N.
Hvis man har ærinde i Kilden, udenfor de aktiviteter der foregår i huset, er det vigtigt at orientere sig om huset er udlejet og om der er personer tilstede. Husk at ringe på klokken!